Driveby underskrifts-indsamling

(oprindeligt postet d. 23/8 – 2006)

Jeg kan ikke li’ at blande mig.
Eller…
OK, jeg kan rigtig godt li’ at blande mig.

Så nu stikker jeg min drüpnäse frem, med fare for at få den i klämme:
Hvornår var det lige, at det blev besluttet, at den der råber højest har ret? – og hvornår blev “Det kan du selv være!” et acceptabelt argument for noget som helst?
Denne spørgetrang er udløst af debatten omkring Kløvermarken-projektet (lige nu, men det kunne vist have været mange andre ting, der gjorde udslaget), et emne jeg i øvrigt stort set har undgået, undtagen for at sige, jeg synes det ser fedt ud, og jeg synes de involverede parter skulle prøve at tale om det, og se om ikke alle – også karéens fremtidige beboere – kunne blive glade.

Men sådan gør vi ikke i den danske debat-klima, åbenbart. I stedet samler vi underskrifter. Jo-men, en underskrift-indsamling (herefter kaldet UI) er da et demokratisk redskab, ik’? Gennem en UI kan såvel ge- som almene borgere udtrykke sig omkring sager, der normalt ligger uden for deres rækkevidde, ik’?
Jo – eller, nej, i hvert fald ikke hvis man degenerer begrebet UI til en pisse-konkurrence eller en min-er-større-end-din-sammenligning, eller dunker hinanden oven i alpehuen med Bantex-ringbind fyldt med Hansen’er og Jensen’er.
OK, så der er mange, der støtter den af BIG initierede UI, og der er også mange, der støtter den af kolonihaverne lancerede – kan vi så ikke bare konstatere, at begge sider har mange støtter, så begge sider må have en relevant sag? – og så derfra tage en nogenlunde anstændig debat-agtig samtale?

Fodnote: Arkitekter er normalt ikke onde, onde mænd, der forsøger at trække skumle tiltag ned over hovedet på sagesløse kvinder og børn – og det er BIG heller ikke. Det er et firma, der brænder igennem med, hvad de selv synes er supergode ideer, og man kunne jo prøve at vise lidt respekt for deres indsats, selv hvis man er uenig, og lægge samme indsats og alvor i sin modstand, som de har lagt i deres forslag.

Der er altså også forskel på, om man sidder blandt venner og harcelerer i vildskab over et eller andet, og så en offentlig udladning – jeg indrømmer gerne, at der, i venners lag, uddeles verbale nakkedrag til både højre og venstre, men ude i samfundet kan vi da godt prøve at holde os nogenlunde på måtten…

Fodnote II: Det er almindeligvis ikke sådan, at folk, der ikke mener det samme som en selv, er dumme, grimme, maliciøse eller småt begavede. For det meste mener de bare noget andet…

Jesper W.
Primus Motor og formand for tal-så-for-satan-ordentligt-til-og-om-hinanden-bevægelsen

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: