Hvor farligt er det…?

Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg er glad for at blogge, og maile, og alt muligt andet man kan i den teknologi-gennemsyrede verden (som det sidste har jeg sluttet mig til et par millioner andre og oprettet et MySpace :)).
Jeg har 7-8 mailadresser, tre blogs ud over denne, to-tre websites – og selvfølgelig også mobiltelefon, og der er stadig noget der hedder sneglepost, og elsker i øvrigt TV, i alt omkring 15 korridorer, fyldt med information, der buldrer ind i min privatsfære.

I går snakkede jeg med en af mine rare bartendere på stamcaféen (Props i Blågårdsgade – et besøg værd i øvrigt), som bevidst forsøger at gå den modsatte vej – han har, mere eller mindre nødtvungent, telefon og mail, men overvejer at afskaffe sit nyanskaffede TV og bevæge sig væk fra denne fragmenterede strøm af data, der dels vælter ind, dels – i mange af de nævnte tilfælde – kræver feedback og reaktioner.
Mindre bit, mere Simple Living.

For nyligt blandede jeg mig i en diskussion om emnet på Kommunikationsforum – det jeg prøver at hinte mod her er, at der er gang i den på dét område, og det gælder såvel antallet og beskaffenheden af kanaler som debatten derom.

Hvor slemt er det så, spørger jeg…?
Hvor stresset bliver man af dette noget, og hvorfor?

Man bliver meget, meget stresset, siges det – og det er undersøgt. Sært nok bliver taberne, ud over os selv, åbenbart vores nærmeste, fordi vi (fy-da-føj!) har nemmere ved at overhøre en forsømt ægtefælle eller et overset barn end en ringende mobiltelefon.
Hvor mange af os har ikke prøvet at afbryde en god, måske ligefrem vigtig, samtale med ” – jeg bliver nødt til at tage denneher…”?

Help

I nævnte diskussion på K-forum hævder jeg, at vi vil kommunikere, og at det er en følge af dét, der får os til at udvikle og benytte stadig flere kanaler – email er således sidste (?) skud fra den samme rod som gav os talesprog.
Talesproget kan jo også stresse, uanset om det passerer gennem en elektronisk dims eller ej, det husker man måske?

OK, så er du vist ved at have fået nok – hvor vil fyren her hen med dette rant?
– jjoooøøhh, jeg ved ikke om jeg ligefrem vil vove at konkludere noget for alvor, men jeg har en pointe (ud over min trang til at meddele mig):

Det drejer sig om at vælge.
Hvis ikke vi moderne mennesker på nuværende tidspunkt har vænnet os til at blive afkrævet stillingtagen, reaktion og handlen, hver gang vi drejer om et hjørne, så er det – med fremkomsten af stadig flere, nu teknologiske, hjørner at dreje om – godt nok ved at være på tide.

Vi bør ikke kræve vores frihed i form af færre valg, frihed fra at skulle vælge – hellere udøve den, ved af og til ikke at tage telefonen.
Uanset hvor højt den ringer.

Jeg betragter enhver kommunikationskanal som et aktiv – et neutralt ét, som vi kan fylde i, hvad vi synes andre skal kunne få ud af det.

Det er jo også nærmest en art definition af, hvad det er at være (moderne) menneske: At vi kommunikerer, og vælger…eller hür?

Jesper W.
– hvor eksistentiel kan man være!?

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: