Archive for november 2006

Christiania, byens perle?

26. november, 2006

Hvis man har læst lidt af mine udgydelser, kender man min relative modvilje, dels mod underskriftsindsamlinger som “blunt instrument” med hvilket man slår hinanden, dels mod at blande mig i emner, der kan gå hen og blive noget værre politik.

Men jeg gør det jo alligevel – både skriver under (af og til) og blander mig (lidt oftere…).

Så dér.

Christiania: Den store diskussion, skal en lilleput-storby, som Kbh jo er, have plads til det skæve (det var ikke ment som en joke – OK, lidt måske) og anderledes, de excentriske sjæle, der bare gøre alt på deres egen måde – eller skal vi have rettet mere ind til højre, så alle Kbh’ere kan få fod under eget IKEA-bord og plads til vækst i friværdien?
Man aner måske, hvor min sympati ligger…

Den debat er, så at sige, “gone the way of the Ungdomshus” – over for den almægtige ejer af de pågældende stykker real estate står man juridisk forsvarsløs. Det er noget med retssikkerhed og som sådan i sin orden – om beslutningerne, der håndhæves på dette grundlag, er specielt snedige, er straks et mere åbent spørgsmål.

Men – der er stadig en stor debat, der skal tages, og det er den, jeg sætter fingre til tastatur her på en højhellig søndag for at give den en chance:
Hvad skal der ske – eller rettere, hvad vil vi tillade, der sker – med det stykke storby-natur, som Christianias voldområder har forvandlet sig selv til i løbet af tre årtier uden indblanding fra Vej & Park?

Her kan du finde info og links…
Og her kan du skrive under, hvis du allerede har besluttet dig

cphchestnut-01.jpg

Det er en fair påstand, at det ikke er noget man bare lige tager stilling til – det er vel en svær problemstilling, er det ikke? Slots- og Ejendomsstyrelsens Udviklingsplan for Christiania alene er på over 100 sider, for pokker!
Jo-eh, der er meget at tage stilling til – og så alligevel: Når jeg, ca. midt i planen og under yderst overfladisk skimning, støder på ordlyden “…selektiv udtynding af træer og krat…” på voldene, så hyler alle alarmer i mit hoved.
Det er noget med at forbedre adgangsforhold og sådan noget, men hør lige her, der er sgu ikke rulletrapper i naturen, den er naturlig – det er derfor, vi kalder den “natur”, ikke?

Jeg kan ikke noksom udtrykke min modvilje mod nogen, selv moderat, frisering af dette, Københavns måske smukkeste, rareste stykke urban natur.
Vi er i gang med, under byfornyelsens og andre bannere, at frisere og fladskure stakkels, lille København sønder og sammen – snart skal man på museum for at se en ganske almindelig guldøl-og-tis-stinkende bums, sovende på en bænk, og selv en skolopender formenes adgang inden for ringvejssystemet, med mindre den ifører sig blå svømmehals-futter og hårnet.

For at vi kan tillade os at påstå, at der er plads til at være leve (og ikke bare være i live) i København, skal der også være plads til rod, pjat, snavs, fliphoveder, excentrikere, freaks og ukrudt – spørg bare ham dér Tor Nørretranders, eller i hvert fald hans mursten “Mærk Verden”: Skønhed bor et sted mellem orden og kaos.
– og ifølge mig: Noget af den bor på Christiania…

Til alle, der ikke har lyst til at støtte Fristaden: Lige præcis dette projekt handler ikke om hashrygende, barfodede, økologiske-huse-byggende hippier, men om den natur, der har fået lov at skabe sig selv under deres skæve vinger – så skriv nu bare under.

Jesper W.
Primus Motor
– og ham der selv mener at værdsætte natur, også selvom jeg ikke færdes i den så tit…

Index:07 – nu knap så hemmeligt!

17. november, 2006

Ladies & Gentlemen, drenge & piger, spænd hageremmen – verdens største designpris, INDEX: Award, med en samlet præmiesum på €500.000, skal igen uddeles, “Design to improve Life” er igen det overordnede tema, og 100 designs skal nomineres…wow, man bliver jo helt forpustet.

indexfront-01.jpg

Teamet bag INDEX præsenterede i aftes deres vision for INDEX:07 for så stort et publikum som den lille færge Grønsund tillod – nu med ståpladser – og der bliver lagt hårdt ud. Man går i dialog med organisationer som FN, UNESCO og internationale handels- og uddannelsesorganisationer, og allerede nu, hvor INDEX:07 stadig er omkring 9 måneder væk, står verdens førende design- og innovationsguru’er på nakken af hinanden for at være med – halvbagte tiltag, nej tak, et ordentligt brød, Yessir!

Der er lagt fem hoved-events i støbeskeen, og – måske vigtigtst af alt: Der fokuseres direkte på, dels at kommunikere visioner og planer ud, og dels at få design-miljøet (jeg bruger det allerede diffuse begreb meget løst her) til at tale med hinanden, vidensdele, networke og al det dér, og til at kommunikere med andre faggrupper, med organisationer, kulturer et cetera. Her er det vigtigt, og det lader INDEX: til at have fat i, at kommunikation går begge veje, ellers virker det ikke.

Denne åbenhed og vilje til kommunikation (nu taler jeg om teamets, den anden, generelle, is yet to be seen…) er i nogen grad belært af forrige års INDEX:05, der – skønt lige så velment – forekom de fleste, der ikke var direkte involveret, tem’li hemmeligt, nemlig.
Jeg har talt med ganske mange, der ikke rigtigt forstod, hvad dette INDEX-hurlumhej egentlig gik ud på (det gjorde jeg heller ikke), selvom det selvfølgelig var en flot udstilling og en superfin vinder…eller, der var jo fem vindere, men jeg kan kun huske Lifestraw.
Men ikke denne gang.
Denne gang skal der frem for alt kommunikeres – og det manglede også bare, kan man sige, for undertemaet (efter “Design to improve life”) er User Centered Design & Innovation.
Det kan og skal der siges meget om, men lige nu og ultrakort: UCD&I handler om informations-flow fra brugerne (det vil sige mennesker) til designerne, og om at forstå og bruge den information – det vil ikke være særligt troværdigt at have som tema, hvis vi (de kreative problemløsere) ikke kan finde ud af at kommunikere med hinanden.
Vel?

Som man vil vide, hvis man orker at læse mine udgydelser og/eller kender lidt til Grant’s Chair og vores diskussioner og holdning (som vi formulerede den allerede i maj 2005 – jep, vi er fremme i skoene!), så er der en synsvinkel på design, som er noget i retning af denne:

– Design forstået som en æstetisk krølle på et fysisk produkt, med henblik på at hæve snobbeværdien, hører fortiden til. Det er fedt, der er lavet mange lækre ting og alt det, men det er bare ikke nok. Hverken for designere at leve af, som branche betragtet, eller i forhold til det ansvar, vi har, alene i kraft af at vi har overskud til at tænke design

– Designeren som Lone Cowboy-slash-girl, der sidder i sit lønkammer og er genial helt af sig selv, holder heller ikke længere. Det virkeligt nyskabende og, ikke mindst, det virkeligt nødvendige og brugbare, skabes i krydsfelter, mellem faggrupper, kulturer, behov – kort sagt, i miljøer lavet af kommunikation

Hvorom alting – eller i hvert fald denne blog-post – er: Supergod præsentation, INDEX-team, det var rart og inspirerende at møde Jer og høre Jeres vision!
PM’en her opfordrer gud og hvermand til at holde øje og øre med INDEX:07, og lur mig om ikke også jeg af og til har noget at sige derom.
Blandt andet.

P.S.-agtigt: Der var også et smadder-interessant foredrag ved receptionen – det har jeg gemt til sidst af flere grunde, blandt andet den pinlige én at jeg ikke fik fat i mandens navn, og så fordi foredraget alene berørte så mange emner, at der er materiale til 4-5 poster.
Om udviklingen i Singapore, møg-interessant, de overhaler os andre indenom lige om lidt…

Jesper W.
Primus Motor
glaaah-de jul min bare r….

De siger noget interessant

10. november, 2006

En af de fjollede fætre ovre på Juniorama syntes forleden, vi trængte til lidt kultur, og postede denne video – se den lige, og prøv at lytte til, hvad der siges…:

OG HVAD SÅ!? – kan det være, du tænker, eller måske ligefrem råber af Primus Motor, der har spildt flere minutter af din dag. Er det tilfældet, undskylder han, move along, nothing to see here.

Er de gået?
Godt, så lad os snakke.

Vi kan sagtens falde på næsen over moderne arkitektur, og særligt da Lord Foster, der virkelig laver nogle fede ting, men det er ikke derfor, jeg har valgt at belaste bloggen med dette indlæg.
Det er fordi der falder nogle guldkorn, jeg synes er rare at høre og inspirerende.

Det er for eksempel megasejt at bygge en så spektakulær bygning – der specifikt ikke må kunne ses, ellers kunne man ikke få byggetilladelse i de landlige omgivelser.
Her kaster byrådet sig ikke i gruset for stjernearkitekter og bøjer reglerne for dem, som man ellers ser det visse andre steder.
Overhold reglerne, og vær så genial du kan inden for dem.
– men bygningen er altså tydeligvis ikke bygget for at blære sig over for tilfældige forbipasserende eller tilladt for at brande lokalområdet. Den er bygget, fordi McLaren mener, de har brug for den, at det er godt for dem at få den lavet lige præcis på den måde. Det behøver ikke offentlighedens anerkendelse, og slet ikke knæfald.

Det aspekt underbygges af Ron Dennis, formand for McLaren Group, der siger, man ønskede at skabe en bygning, som de ansatte ikke havde lyst til at gå hjem fra.
Absolut også et guldkorn – det er da en vision, der tjener alle: Firmaet holder på sine ansatte, og det er godt for business, og de ansatte har det godt, føler sig betydningsfulde, fordi der laves så fedt et miljø til dem, og bliver inspirerede af deres omgivelser.

En bilfabrik har selvfølgelig en (superfed) vindtunnel – den skal køles, og kølevandet genbruges, ikke bare i et smukt vandmiljø for de ansatte at se på, men også et vådområde, de lokale fugle kan li’ at være i. Cool.

Hvor fedt er det også, at bygningen i dén grad er et ingeniør-værk – en fabrik, der bygger verdens mest avancerede biler, kan også dårligt være mindre end avanceret selv, men det fede er, at det er præcis dét aspekt, der er brugt til at gøre bygningen ekstra smuk, cool, sej eller lækker.
– eller som værten Kevin McCloud siger: Det har mere en bare en smule “James Bond-Superkurke-hovedkvarter”-kvalitet, det kan vi jo li’.
Skurken bor altid fedt.
Pointe (min): Der er ikke et naturgivent modsætningsforhold mellem ingeniør-teknik og design – når vi respekterer og forstår hinanden, er vi et smukt par, et par stærke allierede.

Endelig finder jeg det på en vis måde charmerende, at Foster selv, da McCloud påpeger at alting i bygningen er gråt, næsten er defensiv – “but it’s very sparkly, heheh…”.
Selv dem, vi kalder mestre, i helikopter, blazer og sort rullekravesweater (får man den når man tager afgang fra arkitektskolen?) kan være usikre på, om de nu også vælger rigtigt.

Jeg tror, det, i hvert faldt bland andet, er dén usikkerhed, der holder den kreative skarp.

OK, det er en racerbil-fabrik – det er blær, forurening og livsfare.
Men alligevel, der er ikke noget i vejen med at have visioner, især når de er så sammenhængende som det, man hører om her…

Jesper W.
Primus Motor
hehe, motor, get it…?

Innovation, design, opfindelse, iværksætteri – ved vi noget som helst?

7. november, 2006

Her hos PM gør vi meget i at åbne sådan nogle ting, som man henne i Amerika kalder “…a can of worms”.
Det fortsætter vi med.

Eller – der er måske ikke så meget nyt i det, jeg agter at sige noget om lige nu, men jeg tror alligvel lige, jeg vil prøve at få sat noget på spidsen.

Vi er lidt ovre i Buzzword-afdelingen igen – jeg er altså ikke særligt vild med, at der fyres en masse ord af, uden der er nogen særlig enighed om, dels hvad de går og betyder, dels hvordan de indgår i sammenhænge.

De fire ord oppe i titlen er nogle med en betydelig “avoirdupois” (det er til gengæld et lækkert ord, synes jeg – fra fransk (duh!), “at have vægt”, også det oprindelige navn på det vægtsystem, man bruger i US), og vi hører dem en hel del her i den kreative branche, så lad os lige tage et kig på dem…

Innovation: Ordet bygger på “Novo”, som betyder noget med Nyt, Innovation er, ifølge diverse opslagsværker, introduktionen og/eller anvendelsen af noget nyt, ikke tidligere set

Design: Refererer til processen at skabe og udvikle en plan for noget nyt – ordet hæftes så efterfølgende på det, der er skabt gennem brug af D.

Opfindelse: Tilvejebringelse af noget, der har et element af nyhed i sig. Kan enten være helt originalt eller en videreudvikling af tidligere ting.

Iværksætteri: At sætte noget i gang, oftest i forretningsmæssig sammenhæng.
Slut fra Primus Motor’s ordbog…

Man ser, at ordene, med undtagelse af iværksætteri, handler om at gøre noget nyt – iværksætteri er, i denne sammenhæng, at tage initiativ (og risiko) til at sætte dette nye ud i verden.
De bruges, hver for sig og sammen, i flæng om design, designere og det, designere laver, og her er det så, jeg mener, man skal slappe lidt af. Som jeg tidligere har været inde på, så er der mange forskellige slags design, formgivning og sågar kunstnerisk aktivitet, der berører fagområdet Professionelt Kreativ – man behøver ikke smide samtlige sprogets tunge nyt-under-solen-gloser efter os alle sammen, det er meget mere konstruktivt, for samtalen, debatten, og for designbranchen og industrien, at man gør sig klart, hvad det er man vil tale om, og bruger de mest præcise begreber.

Design, for eksempel, kan sikkert altid siges at være innovation også, i og med man som designer forsøger at gøre noget nyt – det kan også siges at være det samme som at opfinde, fordi man ofte tager inspiration fra allerede eksisterende ting og sager. Og så videre.
Man forbinder uden tvivl forskellige ting med de forskellige ord – når jeg siger “opfindelse”, er der sikkert nogle (især de ældre af os…?) der ser en Georg Gearløs-agtig skikkelse, med tænkehat, laboratorium og lille hjælper, mange d’zajnere gider sikkert ikke blive kaldt Opfinder.
Vi vil til gengæld alle sammen gerne kaldes Innovative, ikke mindst fordi det er sådan en populært ord, men spørgsmålet er hvor meget det siger om det, man laver.

Min pointe er ikke, at det ene eller det andet er forkert eller sproglig misbrug, men at vi har for lidt normer for, hvad vi mener med ting vi siger – for lidt fælles grundlag for ordvalg, især da i forhold til hvor larmende en sprogbrug der for det meste finder sted, når vi taler om DESIIIIIIIAAAJJJJNNN!!! – man kan da næsten ikke få armene ned.
Vi har for lidt normer for det, fordi vi taler for lidt om det – der råbes en masse, of flashes en hel del, men egentlige samtaler om emnet savnes svært.
Kom nu, for pokker, er der virkelig ikke flere kreative, der synes deres eget arbejde er interessant nok til, at man vil være med til at sige det, der skal siges og bliver sagt om det!?

– jaja, morfar, siger du, jeg lyder også sur og perfid, ved jeg godt.
Det er jeg ikke (så tit) – jeg kan bare ikke se, hvordan det gavner et stykke design, som er nok så godt tænkt, tegnet og udført, og løser en interessant opgave, at det også skal kaldes innovation og opfindelse, og trækkes med også at skulle repræsentere et stykke vellykket iværksætteri fra et forretningsmæssigt synspunkt.
Det får da bare selv det mest udramatiske stykke kreative arbedje – det er altså rimeligt udramatisk, for os der arbejder sådan til daglig – til at forekomme uoverskueligt.
Særligt da hvis man er en virksomhed, der i forvejen er lidt skræmt over måske at skulle til at samarbejde med sådan nogle kreative no’en – de er jo lidt sære, ved man…

Jeg forlanger ikke, at vi skal ud med skriftlige definitioner, som alle skal overholde. Jeg siger, at så længe vi, der er de kreative professionelle, ikke siger noget, kan alle andre sige hvad de vil.
Der er pænt mange af os, og pænt få, der siger noget reflekteret om det, vi laver – klassisk tilfælde af halen, der logrer med hunden…
– og det gavner os ikke.

Jesper W.
PM-slash-ordbogs-bog-orm

Magasin-snak

3. november, 2006

“Su-uuhk”, har længe været min reaktion over for designmagasiner, og jeg har også udstødt sukkelyde efter noget, i det segment, der rent faktisk var interessant at bladre i eller ligefrem læse.
Nu sukker jeg måske lidt mindre, der er nemlig dukket to bud på gode magasiner op – et nyt, og et nyrenoveret…

41.gif

Det ene af de to magasiner hedder OM-OS – det er startet af duoen Bransner/Lee.
OM-OS er et blad, hvor kreative – det vil sige fotografer, modefolk, kunsthåndværkere, designere og andet godtfolk – kan vise sig frem for hinanden og alle andre, ved at indsende deres materiale og, forhåbentlig, blive udvalgt til bladets sider.
Det er enkelt og flot, trykt på tykt, uglittet papir – et stykke god, behageligt jordnær kvalitet, der forhåbentlig vil blive bakket op, ikke mindst af os i den kreative branches vækstlag.
Jeg håber også, at den faglige bredde vil fortsætte – lad os sende vores fotos af modeller, renderinger og skitser, så det ikke kun er grafikerne (hvis materiale jo, ret beset, ofte ligger mere til højrebenet i magasin-regi end andre, fysiske former for designarbejde), der skal holde for.
Man er, fortalte man mig ved bladets lille soiré i Råhuset i onsdags, også åben for redaktionelt materiale, så måske vil vi også se artikler og den slags om os og vores arbejde…

Godt initiativ, ladies B & L, masser af knæk og bræk herfra!

dm_generel_top.jpg

Det andet blad, som så dagens lys for første, næh, anden gang i denne uge, er Designmatters (indrømmet, det er et lidt tyndt link – af uransagelige grunde har Designmatters aldrig haft en ordentlig website, hverken i den tidligere eller nuværende inkarnation).
Det “gamle” DM var et blad af designere for designere, sagdes det – jeg synes det var ret kedeligt, selvsmagende og overfladisk, sådan noget “jeg synes, jeg er fed – synes du også, jeg er fed?”-noget, men det var mægtig flot.
Strategien er nu blevet lagt om, så magasinet henvender sig til erhvervslivet – det kan også lyde ret kedeligt, indtil man husker, at den professionelle designer også er en del af erhvervslivet. Faktisk kan der siges ting, som den ikke-kreative del af erhvervene kan forholde sig til, der også er interessant for design-folket, og det ser ud til at være startet ret godt for det næsten-nye Designmatters.

Denne skribent vil følge begge disse blade med interesse, og jeg anbefaler – uden skygge af personlig gevinst derved – at man samler dem op, hvis man skulle få mulighed for det.

Slut herfra, hjem igen!

Jesper W.
just PM

Skiltning eller tænkning?

2. november, 2006

For et par dage siden så jeg et ret interessant indslag i noget nyhedsudsendelse, der omtalte et mega-trafikeret kryds i Holland et sted, hvor man havde bortfjernet al skiltning og lysregulering – og erstattet krydset med en lille rundkørsel. I midten stod en flok fontæner, som steg og faldt i takt med trafikmængden.
(Jeg kan ikke huske byens navn, eller hvilken nyhedsudsendelse, så hvis du kan så sig endelig frem)
Satsningen på ikke-regulering – og dermed brugernes egen regulering – havde betydet, at dette kaotiske og notorisk farlige kryds havde været totalt fri for ulykker siden, og trafikprop-ning var en saga blot.

saigontrain-01.jpg

Saigon, ikke Holland – her har de skilte, de kigger bare ikke på dem, men på hinanden. Trafikregulering på Viet: Øjenkontakt

Skiltning forholder sig til trafik som en teknisk aktivitet, mens ikke-skiltning forholder sig til de mennesker, der udøver aktiviteten, og i dette tilfælde valgte man altså at tro på, at de mennesker, til sammen, ville forhandle sig frem og bruge deres opmærksomhed og hensyn, og nå et bedre resultat end topstyring kunne.
Ifølge trafikanter i krydset er man, til al overflod, også gladere, når man kører igennem på u-skiltet facon, end man havde været før, hvor alle forsøgte at gennemtvinge deres skilte-underbyggede ret over for alle andre.
Nu – sagdes det – signalerer man, vinker, hilser og smiler, og opnår i fællesskab det resultat, at alle kommer nogenlunde gnidningsløst igennem, og forureningen er endda mindre fordi man ikke stopper op og holder i tomgang.

Smukt.

Selvfølgelig virker det ikke altid, men alligevel, mennesker kan altså ofte mere, end man giver dem credits for.

Når vi, den danske design-branche, lige om lidt går i selvsving over alle mulige brugerdrevne teknikker og begreber, så håber jeg, vi udviser forståelse for det, denne trafikale saga er et udtryk for – og jeg agter også at gøre mit til, at vi gør:
Vi skaber først og fremmest til mennesker, ikke kunder, ikke forbrugere, ikke brugere, og mennesket bør altid komme før produktet, og også før den teknik vi anvender til at skabe det.
Her er begreber, der starter med “bruger-” ikke noget alibi, ligsom det ikke er en garanti for, at man gør det rette, eller fritagelse for at tænke selv, som designer, og tage beslutninger – som altså kan vise sig at være forkerte.

Den lille historie er i øvrigt også interessant, hvis man sætter den op mod nogle lidt større linier – måske lidt mere politisk og samfunds-agtigt, men det har vi vel også lov til?
– Danmark, og vesten i det hele taget, er inde i en uheldig udvikling, hvor en stadig større regulering af borger-adfærd skaber billedet af, at folk er for dumme til at tænke sig om og for egoistiske til at vise hinanden respekt.
Paradoksalt nok gør indskrænkningen af almen plads til store armsving os mere rethaveriske, og vi drives af en overudviklet sans for at stampe i jorden og kræve vores ret, til at træde på vores medmenneskers rettigheder.

Måske er det ikke kun i hollandske trafik-knudepunkter, vi ku’ trænge til at vinke og smile til hinanden lidt mere…?

Jaja, anarchy in the DK og alt sådan noget, og med sikkerhedsnåle – det er nu ikke det jeg mener, faktisk ligner den anarkiske styreform den over-regulerede, i og med borgerne fokuserer på deres egen ret til absolut frihed, snarere end det faktum, at enhvert andet samfundsmedlem pr. definition må have præcis den samme frihed som Ego. Tænk lige over det.

Jeg tror bare, jeg lader billedet af relativt tilfredse, vinkende, ikke-smog-kvalte, ikke-trafikdræbte hollandske bilister stå et øjeblik…

Jesper W.
Menneske først, designer siden