Archive for december 2006

Frem og tilbage er ikke lige langt

7. december, 2006

Bare et par strøtanker om den måde, vi – de kreative professionelle, selvfølgelig – præsenterer os selv på…
Er vi enige om, at det profesionelle vi-kan-leve-af-det-her-segment trænger til en opgradering? – og det selvom vi, ifølge Coroflot’s lønanalyse for i år, befinder os højt på Rockstar-ometeret, det gælder jo nemlig kun for dem, der rent faktisk får penge for deres arbejde (måske endda kun, hvis man står i lønmodtagerforhold? Kan jeg ikke lige gennemskue).

Lad os så også, for lissom at komme videre, bare lade som om, at vi er enige om, at vi skal ud at kommunikere, ja vi skal – også selvom det ikke altid er lige populært, blandt os selv altså.

Men hvad er det så vi skal ud med?
– eller, for endelig langt om længe at sætte overskriften i sammenhæng, skal vi fortælle, hvad vi har lavet, eller hvad vi kan lave?
– og hvordan er det med sammenhængen mellem de to?

niceconversation.jpg

Jeg tror nok, det regnes for mest normalt, at man, ved at præsentere sine fortidige meriter, dermed siger stort set hvad der kan siges om de fremtidige. Det plejer man at kalde et CV.
Spørgsmålet er bare, om det helt er nok, når man formodes at beskæftige sig med kreativ problemløsning, design, innovation, hvad vi nu vælger for en overskrift.

Når selve jobbets kerne handler om at være nyskabende, må man så ikke tilbyde sine prospektive klienter chancen for at se på lidt mere end det, der hører fortiden til?

Jeg taler lidt om “elevatortalen” og den slags – vi er stadig den nye dreng i klassen, åbenbart, for jeg synes ikke, samfund & erhvervsliv ved særlig meget om, hvad sådan nogle som os laver (det har jeg også været lidt inde på før).
Det betyder, at vi skal være virkeligt gode til at kommunikere, hvad det er vi kan – og her kommer CV’et ikke ind som nummer ét; hvad vi lavede sidste år for virksomhed A har ikke nødvendigvis særlig meget at gøre med, hvad vi kan gøre til næste år for virksomhed B.

Findes der – eller kan vi skabe – et vokabularium, ved hjælp af hvilket vi kan fortælle skeptiske, forudsætningsfri mennesker, hvad det vil sige, når vi påstår vi kan innovere…?

Jeg mener også, det er et emne, vi skal have en art vinkel på i fællesskab – såfremt vi kan skabe et sådant – fordi det er lidt det samme forhold, der gør sig gældende, når vi f.eks. brander Danish Design udadtil.
Et godt eksempel er det seneste tiltag under Kulturministeriet og DDC, som de har valgt at kalde Danish Edge – jeg synes, det er rigtig flot, der præsenteres objekter, personer og events i skøn samdrægtighed, og sitet ser pænt og overskueligt ud.
Netop dér ville det være superfedt at kunne kommunikere en eller anden meningsfuld vision ud – ikke sådan en “how to get success via design 101”-manual, og jeg vil i øvrigt slet ikke opkaste mig til klog nok til bare sådan lige at udgyde hvad der skulle stå, men det er, synes jeg, et lige så vigtigt som totalt overset projekt for os.

Jeg har sagt det før, og nu kommer den igen:
– hvis vi ikke selv siger noget, kan alle andre sige hvad de vil…!

Jesper W.
Primus Motor

Nordic Exceptional Trendshop

4. december, 2006

Siger den overskrift dig noget…?
Måske hjælper det, hvis jeg skriver NEXT2006 – unægteligt også en kende mere mundret, og overskrift-slash-logo for en begivenhed, arrangeret af InnovationLab, der fandt sted på ITU i den nysseligen overståede weekend.

– og det var sgu fedt, ikke så meget på grund af de flippede ting, som på grund af alt folket derude (det vender jeg tilbage til lige om lidt).

vsphere-01.jpg

Den hedder VirtuSphere, og det er mig derinde. Eller, det er det ikke, men det kunne det ha’ været, jeg prøvede den, og jeg kan anbefale oplevelsen, også selvom teknikken endnu ikke omfatter en wrap-around VR-skærm (for de mindre nørdede: Et par billedbriller, der viser et virtuelt synsfelt også ud ad øjenkrogen) – det er vildt skægt, og man får motion samtidig, skal jeg hilse fra mine benmuskler og sige…

Altså, man må godt nok indse, at stort set alt, der præsenteredes under en overskrift, som er noget i retning af “Fremtidens teknologi”, mere eller mindre var noget hø – en del dimser virkede ikke, fordi de enten var løbet tør for batteri, eller fordi det var prototyper, der selv på en god dag er upålidelige, og her rendte vi publik’ere jo og gramsede på alting.
Selv de få ting, der havde decideret produkt-karakter (og vistnok mere eller mindre befinder sig på markedet allerede) var ikke overbevisende i funktion, med få undtagelser.
Hvad der derimod var særdeles overbevisende, var udstilleres og værters entusiasme, og det enorme arbejde, der i hvert enkelt tilfælde lå bag det udstillede.

Se bare VirtuSphere’en herover (lad os kalde det et krops-interface til såkaldte “first person”-spil) – bare at bygge så’n en, mand! Og den skal kunne holde til, at en 80 kilos ungersvend med svigtende balance-evne tumler rundt inde i den i adskillige minutter (for øjene af sin datter – mand, der skal bygges nogle legehuse for at rette op på dén!).

Jeg fyrer lige nogle flere eksempler af, ikke i nogen bestemt orden (og udvalgt subjektivt og suverænt af yours truly, fordi jeg har lyst til at kommentere dem):

blinksbuttons.jpg
Blinks & Buttons – må nærmest beskrives som omvendt fotografering, og handler om dét sekund, et billede er taget – et andet sted i verden.
Systemet, som altså består af to ting, momentografi-apparatet (mit eget navn for det, som er godkendt af dets skaber) Buttons og fremviser-bordet Blinks, gør brug af Flickr og den tidskode, ethvert digitalt foto er udstyret med, og lader os opleve andre øjeblikke, der falder sammen med vore egne.
Måske er B&B mere en statement eller kunst end noget, der “kan bruges til noget”, men både sjovt, tankevækkende og yderst tiltalende, også i sin implementering.
Jeg ville gerne have Blinks som sofabord…

relaxtowin.jpg
Relax to Win – Et spil, som i stedet for joysticks eller gamepads har sensorer, der mærker spillernes puls.
Jo lavere en puls, spilleren har, jo hurtigere går den lille drage – slapper man nok af, flyver den endda. Efter sigende var der én, der tabte et spil, fordi hun (?) var foran, og udsigten til sejr fik hendes puls til at stige…

toneladder.jpg
Whitevoid – Gruppen var faktisk til stede med hele tre ting: Toneladder (billedet), Video Objects og Digital Book, der er tale om nogle ret interessante fyre fra Berlin, som ikke bare tænker skæve tanker, men også realiserer dem på brugbar måde.
Det er interaktions-design, sat ind i menneske-rammer, hvor det hører hjemme.

asciicam.jpg
ASCIIcam – “Like any piece of good art, it’s useless…”, har Vuk Cosic på et tidspunkt sagt (cirka, frit efter min hukommelse) om dette aggregat, der tager et foto, laver det om til ASCII-karakterer og printer det ud på en kassebon.
Vuk fortalte mig i øvrigt, at hans ASCII-film sælger ret godt fra amerikanske kunstgallerier… igen: Ikke specielt brugbart, men det er en interessant måde at bruge teknologi på, og så er det endda samtidig retro.

Derudover fik vi prøvekørt den efterhånden gamle nyhed Segway Personal Transporter, som er supersjov at køre på, lidt lissom et elektrisk løbehjul, men lidt mere “kropsnært”, i og med man styrer farten (og retningen frem/tilbage) ved at flytte sit tyngdepunkt.
Det lyder lidt bøvlet, men i løbet af få minutter har man fanget den og triller frejdig omkring – hvad de to drenge, der, udstyret med tilbørlige iLab-kort-i-nøglesnor, styrede Segwayshowet, gjorde i vildskab og med en rutine, der afslørede at det nok ikke er første gang.
– og hvad med GumSPotS, en slags stregkode baseret på tyggegummi-pletter på asfalten…

Og så videre, og så videre.

Jeg er ikke meget til at falde på halen over gadgets, InnovationLab har vist endda måttet stå for lidt flak i den anledning, så selvom jeg peger på tingene her, og selvom jeg klart synes, der var sjove og spændende ting, så er det – som nævnt i indledningen – menneskerne, der er interessante.

Det er interessant at tale med folk, der har gang i noget, og med folk, der interesserer sig for verden, nu og i fremtiden – jeg synes, det er i dét lys, udvikling og nyskabelse skal ses.
NEXT2006, som jeg oplevede den, var også en indikator for styrken i netværk – InnovationLab kalder sig selv for et netværk, og den hands-on-tilgang til tingene (kreative mennesker piller ved ting), der præger NEXT, er også samtalefremmende, og dermed skabes mere netværk.

So in conclusion: Godt arrangement, iLab – det er fint med mig at bruge dimser, dingenoter og gadgets som katalysator for at bringe dén slags mennesker sammen og få dem til at snakke.
Det virker jo.

De mest interessante dimser og processer har det i øvrigt med, synes jeg, at være nogen der reelt adresserer og forholder sig til menneskers aktiviteter – men det er en helt anden historie…

Jesper W.
Primus Motor
– og ekspert i at gøre en kort historie lang