Archive for marts 2007

Dem – og os – og dem…

28. marts, 2007

Hunden her var i sidste uge til workshoppen “Struktur & Transparens” hos RIAS A/S – et initiativ skabt af RIAS og Sapa for at bringe de kreative og de producerende tættere på hinanden.
Det var et rigtig godt initiativ, så jeg sætter pølserne til tastaturet for at forsøge at formidle hvorfor jeg synes det – og hvorfor ikke starte med at citere (eller i hvert fald parafrasere, jeg husker ikke så godt) Lone Juric fra RIAS: “der består en slags had-kærlighedsforhold mellem de kreative og de producerende virksomheder – begge parter ved dybest set godt, at de er afhængige af hinanden for deres fremtid, men deres holdning over for hinanden er præget af fordomme…”.
Vores – de kreatives – fordomme går ud på, at de producerende efter overvældende sandsynlighed er for smalsporede og snævertsynede til at fatte vores vision, at de vil gøre alt for, i konservatismens navn, at gennemhulle den, og at de er nærige og blodfattige i forhold til at skyde penge i sand innovation.
De producerende, siges det (jeg er ikke en af dem, så på forhånd undskyld hvis jeg tager, øøh, munden for fuld), mener at vi er uden jordforbindelse og respekt for deres virkelighed, at vi ikke er til at tale med fordi alting er et angreb mod vor hellige, kunsterniske integritet, og at vi skal have et hårrejsende beløb for at tegne tre streger på en Post-It.

Disse ting er, som fordomme har det med at være, meget lidt dækkende, for ikke at sige direkte usande. Jeg mener, der kan sikkert findes eksempler i begge lejre, der passer, men det er næppe reglen.
Hvorfor er det så sådan? – vi var temmelig mange kreative til stede, og en lidt mindre gruppe fra de to producerende virksomheder, og ingen af os havde været til en lignende workshop eller event før, hvor det explicitte mål var at bygge nogle solide, sociale broer mellem kreative og producerende.

Under det udmærkede måltid, der afsluttede seancen, måtte vi konstatere, at vi ikke umiddelbart kunne pege på nogen grunde dertil – derimod var alle rørende enige om, at dagen havde været god, og at vi alle vil have fordel af mere af den slags.

Jeg har tidligere vovet denne flig af min pels, og peger lige lidt hen på det igen: Det er faktisk et fuldgyldigt aspekt af en, skal vi sige, tankefuld innovations- eller kreationsproces, at man tager stilling til et produkts vej gennem tilblivelsen, materialer og alt sådan noget – designeren skal flytte grænser og gøre noget nyt, ellers er det ikke specielt innovativt, men man skal vide i hvert fald nogenlunde hvor grænsen er, for at kunne overskride den på en meningsfuld måde.
Derfor er denne form for kontakt til alle dem med produktive kompetencer (så at sige), og delingen af viden med dem og hinanden, helt utroligt vigtig – og det er også, mener jeg, meget vigtigt, at dette finder sted sådan generelt, og ikke kun når man har et specifikt projekt og så opsøger hinanden.
Da har man nemlig tendens til at finde ud af ting, der måske har lidt for meget med netop dén opgave at gøre – noget af det er selvfølgelig også generelt relevant, men det er mere held end forstand. Vi skal også angribe det fra den anden side, og have en generel kontaktflade til hinanden og en generel idé om, hvad “de andre” går og har gang i.

Jeg er glad for at have været med og have lært disse foregangs-virksomheder at kende, og jeg håber, dette griber om sig, tak skal I have, Sapa og RIAS!

(og det er søreme mig på billedet under pressemeddelelsen, med hovedløs og beskåret – se hvor vi er kreative!)

Reklamer

Æres-nørder

28. marts, 2007

For lidt tid siden forfattede jeg en mail, som det var min intention at sende til Simon Bressendorf & Søren Thor Jørgensen på DR – jeg kunne ikke opspore d’herrers mail-adresser, og blev, som det er min natur, optaget af andre ting, og nu er teamet gangen heden og mailen forældet.
I dag, da jeg støvede af på mit harddrive, snublede jeg over den, og fordi jeg stadig mener hvert et ord, får den (næsten) evigt liv her i bloggen:

simonsøren

Højtærede Søren og Simon –

Det er med stor fornøjelse, at Primus Motor hermed, efter egen diktatoriske og subjektive beslutning, udnævner Jer til æresmedlemmer af Grant’s Chair Netværk for Kreative Professionelle.

I har gjort Jer fortjent til denne udnævnelse, fordi I, via Jeres TV’s-program Store Nørd, repræsenterer nogle af de værdier og egenskaber, der bør anerkendes og endda efterstræbes af kreative proffer inden for enhver disciplin.

Et typisk Store Nørd-projekt går ud på at bruge en stor og sund nysgerrighed til at stille intelligente spørgsmål, som fører til tilegnelse af viden og tit en snak med eksperter, og endelig til skabelsen af et produkt af en eller anden art, som beskriver, forklarer og/eller udnytter den viden, I har tilegnet Jer.
Det er jo præcis den samme problemløsnings-opskrift, som den kreativt problemløsende professionelle anvender: Fra en – forhåbentlig – intelligent problemdefinition, over research, vidensindsamling etc., til skabelse af et slutprodukt.

I har efterhånden arbejdet for DR og lavet Store Nørd i lang tid, og viser os, at man kan fastholde et job som Krea-Pro (fy for den, hjemmelavet sammentrækning!) – samtidig med at I viser ungerne, at spørgetrang, skaberevne og lysten til at lege kan bruges til noget (hvor mange af os kan prale af at have fået en Ellert til, ikke bare at køre enormt stærkt, men også både flyve og sejle?).

I har det, vi kalder en “get shit done”-holdning – hellere se at få lavet nogle forsøg og skruet nogle ting sammen, som måske ikke virker, end sidde med hænderne i skødet og snakke og teoretisere tingene ihjel.

I tager jer selv, jeres viden og erfaring alvorligt, men ikke højtideligt – og bruger den til både at spørge, svare og til at håndtere, at man af og til klokker lidt i spinaten.

I henvender jer til et publikum, der pr. definition ved mindre om stoffet end Jer selv – de er jo børn, og I voksne – men I respekterer dem og taler aldrig ned til dem, og deler gavmildt og sjovt ud af Jeres viden, humør, og også temperamenterne, I har.

Konklusion: Håndtegn og kudos til de Store Nørder, vi andre kreative professionelle kan lære meget af Jer – velkommen i Grant’s Chair!

*luk øjnene og forestil Jer, at I står på en scene foran os allesammen, med flade, sorte, amerikanske professor-hatte, kapper og et sammenrullet æresdiplom i hånden, og vinker fåret til kameraerne…*

Jesper W.
Primus Motor
– jeg skulle hilse fra min datter og sige STORE NØRD!