Archive for september 2007

INDEX: (re)visited…

3. september, 2007

Man kan måske huske at jeg tidligere har talt ganske varmt om INDEX:, i håbet om, at dette event kunne give design-debat og ditto miljø et los i den rigtige retning – allerhelst over for såvel offentlighed at large som internt blandt os kreative professionelle.

Nu er den her så, udstillingen af de omkring 100 nominerede designs på Kgs. Nytorv, og en lille pavillion m. info både udenpå og indeni. Går det så godt som jeg håbede?

Ak, desværre ikke…

Jeg må nok hellere slå fast, at jeg har den største respekt for de mange designere og opfindere, hvis ting er præsenteret i plasticboblerne på Nytorv’et – det er sgu seriøst arbejdende folk, der alle har lagt noget i deres projekter, ingen som helst tvivl derom.
Er vi klar på det?

Godt – eller rettere, skidt, for så skal jeg til det: Brokkeriet…

Punkt 1: – langt de fleste af projekterne er det, man kalder “inkrementel innovation” på moderne sprog. Det betyder, at man har taget noget eksisterende og gjort det lidt bedre, altså ganske almindelig produktudvikling, egentlig, bare med et finere navn.

Det er der ikke noget galt i – men det rykker ikke vildt meget på en udstilling; er man designer, så er det faktisk processen i den inkrementelle innovation (og ikke mindst, hvordan laver man penge på den), der er mest interessant, for resultatet er i sagens natur ikke banebrydende, i og med det er 80-90% allerede eksisterende produkt – og er man “civilperson”, er inkrementel innovation slet ikke interessant, så er man nemlig ligeglad med processerne og vil hellere imponeres, og det bliver man ikke over disse ting, uanset hvor velmente de er (står der selv i bittesmå tekststykker, der uforklarligt er kortere på dansk end på engelsk).
Pænt er det jo, det meste, og beregnet til fattige og syge, men imponerende? Ikke så meget.

At sætte den slags projekter ind i en montre får det hele til lidt at ligne en særudstilling på Arbejder-muséet, med titlen “Hverdagen som professionel, ansvarlig designer”, og vi ved jo godt, at sådan en formidling kan få alt til at virke gabende kedeligt, selv virkelig gode ideer…

Punkt 2: – lidt en fortsættelse af 1, her spørger jeg nemlig: Hvor er modet henne? – hvor er de projekter, der skal begejstre nogen (f.eks. de formodede modtagere)?
Eller sagt på en anden måde: Sparker det her røv?

Næh – igen, desværre…

Det eneste projekt blandt de mange, som undertegnede er begejstret over, er elbilen Tesla, og det er sgu ikke udstilligens skyld, for dér får man ikke andet at vide end at den findes, som ide i hvert fald.
Jeg kender projektet i forvejen, og kun derfor ved jeg, hvor fedt det er.

Resten er varierende niveauer af gode projekter (og så nogle få som er åndssvage, men jeg vil ikke pege fingre) men jeg kiggede altså forgæves efter modige, banebrydende ideer, som virkelig giver éns egen kreativitet blod på tanden, så den begynder, du ved: ” – ja, fedt! – og så kunne man også…!!” og deruda’.

Jeg savnede den følelse jeg fik, da jeg var på NEXT i hine tider.

Punkt 3: – Hvad mener man egentlig med “Design to improve Life”?

Jeg spørger, fordi en række af de nominerede faktisk er ganske almindeligt design, f.eks. Biomega’s fine foldecykel, Disposable brudekjole, Flow design Concept, Proaesthetics (som man kan se, er jeg gået alfabetisk frem på INDEX:’s liste, fortsæt selv).
Det jeg mener med “almindeligt design” er selvfølgelig, at der er tale om en designers æstetiske Tour de Force, og alle de floromvundne ord, om hvor meget bedre alles liv bliver på grund deraf – well, helt ærligt: Varm luft, ik’?

Vi kender det jo godt og bruger det selv.

Den eneste, hvis liv bliver forbedret af den slags projekter, er designeren – eller hvem der nu tjener penge på det.

Med mindre, selvfølgelig, man vil hævde at ethvert liv bliver bedre med lidt bedre æstetik (hvad man jo faktisk godt kan hævde, hvis man synes) – men hvorfor skulle INDEX: så være noget særligt i dén henseende, som afsnittet Design Thinking (der også er at læse på billboards på K. Nytorv) jo klart antyder, at man synes, det er?

Så er alt design jo “Design to improve Life”, er det ikke?

Den største fare for projekter som INDEX: er, at det ser ud som om de eneste, hvis liv bliver bedre, er dem, som er aflønnet af organisationen…

De bedste af de udstillede designs er sunde, jordnære, gode projekter, hvoraf mange også allerede er på vej ud i verden, i en eller anden grad, og den form for design er al ære værd – så meget desto værre, at de dels placeres lidt ukritisk ved siden af rene luksus-designs, dels at netop sundheden i dén slags projekter er noget, man skal gætte sig til, fordi kommunikationen forgår på gammeldags udstillings-facon, hvor det mere kapow-agtige er på hjemmebane.

Min bøn til INDEX: (for selvfølgelig har jeg én, de har jo penge og indflydelse): – sats MEGET mere på god, åben kommunikation, og sæt go’e penge af til at finde ud af, hvordan den side af sagen kan blive MEGET bedre.
Og vælg projekter ud med en meget hårdere hånd – acceptér måske ligefrem, at selve eventet bliver mindre spektakulært, i omfang altså.

I den verden, udstillingen taler til, skal der nemlig meget mere mod til at vove ikke at spille på det spektakulære, og i stedet satse benhårdt på kvalitet i kommunikationen.

Ja, det er jo bare min subjektive mening, ikkesandt…?

Reklamer