Archive for the ‘INDEX:07’ Category

INDEX: (re)visited…

3. september, 2007

Man kan måske huske at jeg tidligere har talt ganske varmt om INDEX:, i håbet om, at dette event kunne give design-debat og ditto miljø et los i den rigtige retning – allerhelst over for såvel offentlighed at large som internt blandt os kreative professionelle.

Nu er den her så, udstillingen af de omkring 100 nominerede designs på Kgs. Nytorv, og en lille pavillion m. info både udenpå og indeni. Går det så godt som jeg håbede?

Ak, desværre ikke…

Jeg må nok hellere slå fast, at jeg har den største respekt for de mange designere og opfindere, hvis ting er præsenteret i plasticboblerne på Nytorv’et – det er sgu seriøst arbejdende folk, der alle har lagt noget i deres projekter, ingen som helst tvivl derom.
Er vi klar på det?

Godt – eller rettere, skidt, for så skal jeg til det: Brokkeriet…

Punkt 1: – langt de fleste af projekterne er det, man kalder “inkrementel innovation” på moderne sprog. Det betyder, at man har taget noget eksisterende og gjort det lidt bedre, altså ganske almindelig produktudvikling, egentlig, bare med et finere navn.

Det er der ikke noget galt i – men det rykker ikke vildt meget på en udstilling; er man designer, så er det faktisk processen i den inkrementelle innovation (og ikke mindst, hvordan laver man penge på den), der er mest interessant, for resultatet er i sagens natur ikke banebrydende, i og med det er 80-90% allerede eksisterende produkt – og er man “civilperson”, er inkrementel innovation slet ikke interessant, så er man nemlig ligeglad med processerne og vil hellere imponeres, og det bliver man ikke over disse ting, uanset hvor velmente de er (står der selv i bittesmå tekststykker, der uforklarligt er kortere på dansk end på engelsk).
Pænt er det jo, det meste, og beregnet til fattige og syge, men imponerende? Ikke så meget.

At sætte den slags projekter ind i en montre får det hele til lidt at ligne en særudstilling på Arbejder-muséet, med titlen “Hverdagen som professionel, ansvarlig designer”, og vi ved jo godt, at sådan en formidling kan få alt til at virke gabende kedeligt, selv virkelig gode ideer…

Punkt 2: – lidt en fortsættelse af 1, her spørger jeg nemlig: Hvor er modet henne? – hvor er de projekter, der skal begejstre nogen (f.eks. de formodede modtagere)?
Eller sagt på en anden måde: Sparker det her røv?

Næh – igen, desværre…

Det eneste projekt blandt de mange, som undertegnede er begejstret over, er elbilen Tesla, og det er sgu ikke udstilligens skyld, for dér får man ikke andet at vide end at den findes, som ide i hvert fald.
Jeg kender projektet i forvejen, og kun derfor ved jeg, hvor fedt det er.

Resten er varierende niveauer af gode projekter (og så nogle få som er åndssvage, men jeg vil ikke pege fingre) men jeg kiggede altså forgæves efter modige, banebrydende ideer, som virkelig giver éns egen kreativitet blod på tanden, så den begynder, du ved: ” – ja, fedt! – og så kunne man også…!!” og deruda’.

Jeg savnede den følelse jeg fik, da jeg var på NEXT i hine tider.

Punkt 3: – Hvad mener man egentlig med “Design to improve Life”?

Jeg spørger, fordi en række af de nominerede faktisk er ganske almindeligt design, f.eks. Biomega’s fine foldecykel, Disposable brudekjole, Flow design Concept, Proaesthetics (som man kan se, er jeg gået alfabetisk frem på INDEX:’s liste, fortsæt selv).
Det jeg mener med “almindeligt design” er selvfølgelig, at der er tale om en designers æstetiske Tour de Force, og alle de floromvundne ord, om hvor meget bedre alles liv bliver på grund deraf – well, helt ærligt: Varm luft, ik’?

Vi kender det jo godt og bruger det selv.

Den eneste, hvis liv bliver forbedret af den slags projekter, er designeren – eller hvem der nu tjener penge på det.

Med mindre, selvfølgelig, man vil hævde at ethvert liv bliver bedre med lidt bedre æstetik (hvad man jo faktisk godt kan hævde, hvis man synes) – men hvorfor skulle INDEX: så være noget særligt i dén henseende, som afsnittet Design Thinking (der også er at læse på billboards på K. Nytorv) jo klart antyder, at man synes, det er?

Så er alt design jo “Design to improve Life”, er det ikke?

Den største fare for projekter som INDEX: er, at det ser ud som om de eneste, hvis liv bliver bedre, er dem, som er aflønnet af organisationen…

De bedste af de udstillede designs er sunde, jordnære, gode projekter, hvoraf mange også allerede er på vej ud i verden, i en eller anden grad, og den form for design er al ære værd – så meget desto værre, at de dels placeres lidt ukritisk ved siden af rene luksus-designs, dels at netop sundheden i dén slags projekter er noget, man skal gætte sig til, fordi kommunikationen forgår på gammeldags udstillings-facon, hvor det mere kapow-agtige er på hjemmebane.

Min bøn til INDEX: (for selvfølgelig har jeg én, de har jo penge og indflydelse): – sats MEGET mere på god, åben kommunikation, og sæt go’e penge af til at finde ud af, hvordan den side af sagen kan blive MEGET bedre.
Og vælg projekter ud med en meget hårdere hånd – acceptér måske ligefrem, at selve eventet bliver mindre spektakulært, i omfang altså.

I den verden, udstillingen taler til, skal der nemlig meget mere mod til at vove ikke at spille på det spektakulære, og i stedet satse benhårdt på kvalitet i kommunikationen.

Ja, det er jo bare min subjektive mening, ikkesandt…?

Frem og tilbage er ikke lige langt

7. december, 2006

Bare et par strøtanker om den måde, vi – de kreative professionelle, selvfølgelig – præsenterer os selv på…
Er vi enige om, at det profesionelle vi-kan-leve-af-det-her-segment trænger til en opgradering? – og det selvom vi, ifølge Coroflot’s lønanalyse for i år, befinder os højt på Rockstar-ometeret, det gælder jo nemlig kun for dem, der rent faktisk får penge for deres arbejde (måske endda kun, hvis man står i lønmodtagerforhold? Kan jeg ikke lige gennemskue).

Lad os så også, for lissom at komme videre, bare lade som om, at vi er enige om, at vi skal ud at kommunikere, ja vi skal – også selvom det ikke altid er lige populært, blandt os selv altså.

Men hvad er det så vi skal ud med?
– eller, for endelig langt om længe at sætte overskriften i sammenhæng, skal vi fortælle, hvad vi har lavet, eller hvad vi kan lave?
– og hvordan er det med sammenhængen mellem de to?

niceconversation.jpg

Jeg tror nok, det regnes for mest normalt, at man, ved at præsentere sine fortidige meriter, dermed siger stort set hvad der kan siges om de fremtidige. Det plejer man at kalde et CV.
Spørgsmålet er bare, om det helt er nok, når man formodes at beskæftige sig med kreativ problemløsning, design, innovation, hvad vi nu vælger for en overskrift.

Når selve jobbets kerne handler om at være nyskabende, må man så ikke tilbyde sine prospektive klienter chancen for at se på lidt mere end det, der hører fortiden til?

Jeg taler lidt om “elevatortalen” og den slags – vi er stadig den nye dreng i klassen, åbenbart, for jeg synes ikke, samfund & erhvervsliv ved særlig meget om, hvad sådan nogle som os laver (det har jeg også været lidt inde på før).
Det betyder, at vi skal være virkeligt gode til at kommunikere, hvad det er vi kan – og her kommer CV’et ikke ind som nummer ét; hvad vi lavede sidste år for virksomhed A har ikke nødvendigvis særlig meget at gøre med, hvad vi kan gøre til næste år for virksomhed B.

Findes der – eller kan vi skabe – et vokabularium, ved hjælp af hvilket vi kan fortælle skeptiske, forudsætningsfri mennesker, hvad det vil sige, når vi påstår vi kan innovere…?

Jeg mener også, det er et emne, vi skal have en art vinkel på i fællesskab – såfremt vi kan skabe et sådant – fordi det er lidt det samme forhold, der gør sig gældende, når vi f.eks. brander Danish Design udadtil.
Et godt eksempel er det seneste tiltag under Kulturministeriet og DDC, som de har valgt at kalde Danish Edge – jeg synes, det er rigtig flot, der præsenteres objekter, personer og events i skøn samdrægtighed, og sitet ser pænt og overskueligt ud.
Netop dér ville det være superfedt at kunne kommunikere en eller anden meningsfuld vision ud – ikke sådan en “how to get success via design 101”-manual, og jeg vil i øvrigt slet ikke opkaste mig til klog nok til bare sådan lige at udgyde hvad der skulle stå, men det er, synes jeg, et lige så vigtigt som totalt overset projekt for os.

Jeg har sagt det før, og nu kommer den igen:
– hvis vi ikke selv siger noget, kan alle andre sige hvad de vil…!

Jesper W.
Primus Motor

Index:07 – nu knap så hemmeligt!

17. november, 2006

Ladies & Gentlemen, drenge & piger, spænd hageremmen – verdens største designpris, INDEX: Award, med en samlet præmiesum på €500.000, skal igen uddeles, “Design to improve Life” er igen det overordnede tema, og 100 designs skal nomineres…wow, man bliver jo helt forpustet.

indexfront-01.jpg

Teamet bag INDEX præsenterede i aftes deres vision for INDEX:07 for så stort et publikum som den lille færge Grønsund tillod – nu med ståpladser – og der bliver lagt hårdt ud. Man går i dialog med organisationer som FN, UNESCO og internationale handels- og uddannelsesorganisationer, og allerede nu, hvor INDEX:07 stadig er omkring 9 måneder væk, står verdens førende design- og innovationsguru’er på nakken af hinanden for at være med – halvbagte tiltag, nej tak, et ordentligt brød, Yessir!

Der er lagt fem hoved-events i støbeskeen, og – måske vigtigtst af alt: Der fokuseres direkte på, dels at kommunikere visioner og planer ud, og dels at få design-miljøet (jeg bruger det allerede diffuse begreb meget løst her) til at tale med hinanden, vidensdele, networke og al det dér, og til at kommunikere med andre faggrupper, med organisationer, kulturer et cetera. Her er det vigtigt, og det lader INDEX: til at have fat i, at kommunikation går begge veje, ellers virker det ikke.

Denne åbenhed og vilje til kommunikation (nu taler jeg om teamets, den anden, generelle, is yet to be seen…) er i nogen grad belært af forrige års INDEX:05, der – skønt lige så velment – forekom de fleste, der ikke var direkte involveret, tem’li hemmeligt, nemlig.
Jeg har talt med ganske mange, der ikke rigtigt forstod, hvad dette INDEX-hurlumhej egentlig gik ud på (det gjorde jeg heller ikke), selvom det selvfølgelig var en flot udstilling og en superfin vinder…eller, der var jo fem vindere, men jeg kan kun huske Lifestraw.
Men ikke denne gang.
Denne gang skal der frem for alt kommunikeres – og det manglede også bare, kan man sige, for undertemaet (efter “Design to improve life”) er User Centered Design & Innovation.
Det kan og skal der siges meget om, men lige nu og ultrakort: UCD&I handler om informations-flow fra brugerne (det vil sige mennesker) til designerne, og om at forstå og bruge den information – det vil ikke være særligt troværdigt at have som tema, hvis vi (de kreative problemløsere) ikke kan finde ud af at kommunikere med hinanden.
Vel?

Som man vil vide, hvis man orker at læse mine udgydelser og/eller kender lidt til Grant’s Chair og vores diskussioner og holdning (som vi formulerede den allerede i maj 2005 – jep, vi er fremme i skoene!), så er der en synsvinkel på design, som er noget i retning af denne:

– Design forstået som en æstetisk krølle på et fysisk produkt, med henblik på at hæve snobbeværdien, hører fortiden til. Det er fedt, der er lavet mange lækre ting og alt det, men det er bare ikke nok. Hverken for designere at leve af, som branche betragtet, eller i forhold til det ansvar, vi har, alene i kraft af at vi har overskud til at tænke design

– Designeren som Lone Cowboy-slash-girl, der sidder i sit lønkammer og er genial helt af sig selv, holder heller ikke længere. Det virkeligt nyskabende og, ikke mindst, det virkeligt nødvendige og brugbare, skabes i krydsfelter, mellem faggrupper, kulturer, behov – kort sagt, i miljøer lavet af kommunikation

Hvorom alting – eller i hvert fald denne blog-post – er: Supergod præsentation, INDEX-team, det var rart og inspirerende at møde Jer og høre Jeres vision!
PM’en her opfordrer gud og hvermand til at holde øje og øre med INDEX:07, og lur mig om ikke også jeg af og til har noget at sige derom.
Blandt andet.

P.S.-agtigt: Der var også et smadder-interessant foredrag ved receptionen – det har jeg gemt til sidst af flere grunde, blandt andet den pinlige én at jeg ikke fik fat i mandens navn, og så fordi foredraget alene berørte så mange emner, at der er materiale til 4-5 poster.
Om udviklingen i Singapore, møg-interessant, de overhaler os andre indenom lige om lidt…

Jesper W.
Primus Motor
glaaah-de jul min bare r….