Archive for the ‘Second Life’ Category

Postkort fra – mig…

24. januar, 2007

Du vidste det nok ikke, men Jesper W., primus motor, har et alter ego: Jesper Serapis.
Jesper Serapis bor i Second Life, og han har været lidt omkring for at tage nogle turist-snapshots og se denne nye verdensdel, og det synes jeg, han skulle dele med jer, kjære læsere – lad os så samtidig tage et kig på Second Life…

Hva’ i al-den-ondehyleme er Second Life, spørger nogen måske – jah, kort fortalt: Second Life er en virtuel verden, skabt inde i computere. Man besøger den ved hjælp af en lille, 3-dimensionel repræsentation af sig selv (en såkaldt avatar), og hele Second Life-verden er en 3D-verden, man kan gå – og flyve og teleportere – rundt i.
SL (som man forkorter det) indeholder af sig selv himmel, jord og vand – alt andet derinde er skabt af beboerne, de små avatarer. De bygger og laver tøj, skaber små programstumper, scripts, og animationer, alt sammen til avatarerne, som således både kan komme til at se cool eller sjove ud, og have det skægt.
Meget kort fortalt.


Sådan ser der ud på Help Island, hvor man kan øve sig i sine grundlæggende SL-færdigheder

Jesper Serapis blev født den 20. september 2006 på Orientation Island i SL, hvor alle avatarer fødes. Siden har han tilbragt en hel del timer i SL, mest med at være på sight seeing og tale med folk, han har dog også øvet sig lidt i at bruge SL’s bygge-værktøjer, en simpel form for 3D-modellering.
Man kommunikerer med tekst-chat, og Jesper Serapis har fået en del venner – vi mødes og snakker, eller tager ud og laver noget sammen, ser noget sjovt i SL eller møder atter andre mennesker.


Her står jeg – nr. to fra højre – og sludrer med et par bekendte: Dr. Cosmos, Guru og Indie…

Sådan beskrevet, så lyder SL som en slags 3-dimensionel MySpace, et socialt sted, hvor man forstærker den traditionelle internet-chat med en slags tilstedeværelse, og det er også i nogen grad sandt – men til forskel fra andre virtuelle mødesteder er SL ikke “community driven”, men “financially driven”.
Det er økonomi, der styrer SL.


Devil’s Moon – en Blade Runner-agtig bydel, mørk og fugtig og superflot bygget. Man kan også besøge én af SL’s største animationsbutikker her.

For i SL kan man nemlig ikke bare bygge og alt det andet, jeg nævnte før – man kan også købe og sælge det, for Linden-dollar, som valutaen hedder. Dém kan man købe gennem SL’s valutabørs for rigtige penge, eller tjene dem ved at have et SL-job, og mest væsentligt: Man kan sælge sine L$ for rigtige menneskepenge.
På nuværende tidspunkt har små 100 personer en indtægt på over 5000 US$ om måneden fra SL, omsætningen pr. 24 timer i SL har (dette døgn, f.eks.) passeret 800.000 US$, det er simpelthen en økonomi. Ganske lille, sammenlignet med den virkelige verdens store firmaer, men til gengæld voksende med ufattelig fart – antallet af registrerede brugere, f.eks., er vokset med 300%, siden Jesper Serapis blev født, antallet af samtidige logins er steget fra et max. på små 10.000 til et minimum på 12-13.000 – det nuværende max. nærmer sig 30.000.

De store moguler i SL er dem, der ejer større mængder land – ganske vist betaler man ikke blot for at købe land, men også for at have det, men til gengæld kan man generere indtægter, dels gennem videresalg og udlejning, dels via den trafik af avatarer, der er på éns landområder.
Det er her, økonomien begynder at drive en stor del af adfærden i SL.
Man kan nemlig sparke trafikken opad ved at lokke med penge, for eksempel casino’er, penge der vokser på træer, stole og “dance pads”, hvor éns avatar sidder eller danser og får udbetalt små beløb pr. 5 eller 10 minutter, og alverdens største sælger: Sex.

På kortet over hele SL, som man bruger til at navigere rundt med, kan man se andre avatarer som små, grønne prikker – på grund af ovenstående vil man ofte opleve, at man, hvis man søger derhen hvor prikkerne står tæt, lander i en stripklub eller et casino.

Det kan godt bibringe én det indtryk, at folk i SL ikke laver andet – men det gør de, det har Jesper Serapis både set, hørt og læst om.


Øen Svarga – et eventyrligt sted, smukt bygget, og fuld af krinkelkroge og ting at opdage. Man kan fodre fugle, blive orakel-spået, svæve i ambi-pod’en og meget mere…det skal ses.

Forleden dag var han til Q&A-session med en ledende medarbejder fra C-Net Networks, han har besøgt Reuters Bureau for seneste nyt om SL og den virkelige verden, siddet i diskussionsgruppe med en af folkene bag SL, han blev, gennem en gruppe han er med i, inviteret til en independent film-premiere hos Sundance Channel og til Oscar-uddelings-fest her lige om lidt. Han har talt med researchere, designere, programmører og andet godtfolk, og besøgt en fodmalers SL-galleri (jep, hun maler med fødderne, er født uden arme – hendes avatar har heller ingen arme).
Der er mange, der undersøger SL, lærer af det og af folk der, og ønsker at deltage i at udvikle en ny måde at bruge det verdensomspændende (og bare spændende) internet på, ikke bare www, men hele netværks-teknologien.


Et andet eventyr-sted, Lost Gardens of Apollo – bygget af en dansker, Dane Zander. Jesper Serapis har sprunget i faldskærm fra tårnet i baggrunden og danset salsa der, blandt andet…

Så hvad synes vi, mig og Jesper, så om Second Life?
Det er superfascinerende, ingen tvivl om det. Man kan bruge masser af tid på blot at gå og flyve rundt og se på, hvad der er skabt, shoppe og tale med folk fra hele verden. Har man lyst til, at det skal være lidt mere af en spil-oplevelse, kan man finde øer, hvor der rollespilles, fægtes med sværd, skydes monstre og sådan noget – alt stadig skabt af indbyggerne.
Det peger mod fremtiden – en mere rumlig, og på en måde mere menneskenær, oplevelse af netværks-baserede aktiviteter. Det er ikke sikkert, det skal se sådan her ud, men det er helt sikkert, det vil udvikle sig, væk fra det tekstbaserede internet (let’s face it, det er www i overvældende grad, uanset hvor flash-agtigt det hele er).
Der er nok dem, der vil mene, jeg er på tynd is, når jeg kalder det menneskenært at flintre omkring i en cyber-verden og flyve og være et pelsdyr og en robot og gå på casino og stripklub og skyde grønne slim-uhyrer – det jeg mener er, at interaktionen gennem en 3D-verden, med tyngdekraft og andre regler, vi kender, giver sindet velkendte mekanismer at forholde sig til, også selvom reglerne kan overtrædes og vi kan flyve.
Det ligner lidt magi, som vi kender den fra eventyrene.


Salsa på Apollo med min ven Victoria – kunststuderende fra England (tror jeg nok, i SL kan man være, hvem man vil. Måske er Victoria ikke engang en kvinde?)

Lige nu har systemet svagheder. Det er rent teknisk; det store, og voksende, antal brugere presser al hardware og software til det yderste, og nørderne bag systemet knokler på overtid bare for at følge med. Interface’et appellerer til folk, der har prøvet at spille first person-agtige spil, men det er lidt indviklet og kan nok bremse mange.
Casino-og-sexklub-tendensen kan give SL et ry, jeg ikke synes det fortjener helt, og som i hvert fald kan være med til at undergrave, hvad SL og andre meta-verdener vil kunne bruges til i fremtiden.

Men det har også styrker – det kan binde verden sammen på tværs af grænser, og lægge ryg til at udforske utalte muligheder inden for sociale og tekniske discipliner og i forretningslivet, før disse slippes løs på vores virkelige avatarer, dem af kød og blod.

Bottom line (for nu, i hvert fald): Second Life er et besøg værd – det er sjovt, og det er gratis. Den lillebitte flig af tæppet, jeg har løftet med disse billeder, viser nogle af de steder, jeg synes er fede, og ikke så mange “mennesker”, og jeg anbefaler i det hele taget, at man tager sig tid til at udforske, og ikke bare følger med den største og tilsyneladende mest målrettede flok. Det er jo heller ikke særlig sjovt i virkeligheden, vel?
Når det er sagt, så er det også skægt at få sin avatar til at se fiks ud, og rende rundt og shoppe – det er en del af SL-oplevelsen, ingen tvivl om det.
Men mest af alt, så er det spændende, sjovt og interessant at møde mennesker – det er også ligesom i den virkelige verden: Det er nu altså menneskene, det handler om. Det er dem, der er gang i, ik’?

Kig forbi hvis du er i nabolaget…

Jesper W.
aka Jesper Serapis